DTU B374 SkyLab

Byggesagen omhandlede opførelse af en ny bygning indeholdende en udvidelse af DTU Skylab på Lyngby Campus. Projektet indeholdt opførelse af en bygning på ca. 3.000 m2 fordelt på tre funktionsetager og en tekniketage. Hertil en række mindre ombygninger i den eksisterende bygning 373D.
Den nye bygning blev bygget sammen med den eksisterende bygning 373D.

Det nye Skylab er designet med stor fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og lever op til DGNB – Guld.

Tilbygningen har et minimalt energiforbrug, er fleksibel og kan let ombygges til nye formål. Bygningen har et godt indeklima, optimale forhold for akustik og dagslys, og kræver et minimum af vedligehold. Herudover blev der i størst muligt omfang anvendt materialer, som er fremstillet med et minimalt energiforbrug, og som senere kan skilles ad og genanvendes.

Bygningen fremstår rå og industriel med store åbne multifunktionelle rum, hvor DTU Skylabs mange forskellige funktioner er synlige for alle.

Bygningen indeholder følgende funktioner:
Ankomstområde, caféområde, produktionskøkken, multisal, to laboratorier (et GMO1-lab og et ikke-klassificeret undervisningslab), projektudviklingshal med stort glastag, værksteder, tagterrasse, kontorer, mødefaciliteter mv.

Info

Opførelse af ny bygning på Lyngby Campus

  • Bygherre: Danmarks Tekniske Universitet
  • Rådgiver: Rørbæk og Møller Arkitekter
  • Entrepriseform: Hovedentreprise
  • Entreprisesum: 67,4 mill
  • Udført: 2019 – 2020