Hovedentreprise på Ny Hollænderskolen
NHH A/S er valgt som hovedentreprenør på renovering og ombygning af Ny Hollænderskolen på Frederiksberg
Projektet Ny Hollænderskolen, omfatter renovering, ombygning og tilbygning af eksisterende skolebygninger. Bygningerne skal renoveres ind- og udvendigt.
- Tage udskiftes og isoleres
- Vinduer udskiftes/renoveres
- Ny solafskærmning
- Etablering af helt ny ventilation i undervisningsrum og gangarealer
- Tekniske installationer udskiftes.
- Nye gulve i Gul fløj
Ny Hollænderskolen udgøres af Hovedbygningen - som er fra 1891, tilbygget omkring 1920 - og ”Gul Fløj” som er opført sammen med skolens aula i 1960. Begge bygninger ligger ud mod Hollændervej og er en del af en større boligkarré i det centrale Frederiksberg. Bygningerne er opført i hhv. rød og gul tegl, med tage af hhv. eternitskiffer og pap. Inde i selve karréen – skolegården - ligger skolens gymnastiksale med omklædningsrum.
Til Gul Fløj skal der opføres en tilbygning der skal rumme et ”skoletorv” på hver etage. Skoletorvet vskal bruges til undervisning og gruppearbejder, således at skolen fremover kan danne tidssvarende og inspirerende rammer for undervisning.
Byggesagen er etapeopdelt og skolen vil være i brug under hele byggeforløbet. Når etape 1 er færdig rykker brugerne fra Hovedbygning ind i Gul Fløj. Der skal tages hensyn til brugerne ved alle tænkelige forhold, og NHH står for at sikre et højt kommunikationsniveau således alle implicerede parter bliver informeret rettidigt samt at byggepladssikkerhed og sikkerhed for skolens personale og elever opretholdes under hele byggesagen.
Bygherre: Frederiksberg Kommune
Totalrådgiver: Kant Arkitekter
Byggesagen forventes afsluttet primo december 2021 med en delaflevering af den gule fløj inden sommerferien 2021.
Nyhedsbrev
Tilmed dig vores nyhedsbrev og læs om nye spændende byggerier vi opfører. Dine oplysninger opbevares iht. vores persondatapolitik.
Følg os her: